Forside
|
|
|
 |
https://landsbykonferencen.dk/slides
Referat
Møde nr. 127a Landsbysamvirket Skolestrukturen
Torsdag den 2. februar 2020. Deltagere: Knud Erik Elmann Jensen, Hans Erik (Jeppe) Jepsen, Arne Nørskov, Orla Jegstrup, Jeanine Marie Bonadies.
Ekstraordinært hastemøde om skolestrukturforslag:
Kommunen har rundsendt et katalog på ikke mindre end 20 forskellige forslag til ændring af skolestrukturen for at imødekomme det stigende behov på børneområdet og spare penge på driften ved udnyttelse af især bestående ressourcer bedre.
Af de mange forslag, som er sat i spil, er en meget stor del nedlæggelse af skoler i landsbyområder eller flytning af elever til især større bycentre og skoler..
Set fra vores synspunkt en total bombe under det arbejde og det engangement, man i mange af disse lokalsamfund har gjort for netop at bevare og udbygge de faciliteter, der ligger i at have tæt adgang til børnepasning, skolegang og foreningsliv..
Mange af forslagene udelukker hver især hinanden, men bringes 10 til 12 af disse i spil vil det uvægerligt have store konsekvenser for vore landsbyer og udviklingen på landet.
Vi kan ikke som repræsentanter for alle landsbyer i kommunen pege nogen løsninger ud som bedre end andre.
Det ville betyde at vi skulle acceptere måden at beregne fordele og ulemper, som udelukkende drejer som om økonomiske gevinster. Endog ved vi, at tidligere undersøgelser om effekten af nedlæggelse af skoler, sammenlægninger og delt ledelse som et instrument til besparelser ikke på nogen måde kan påvises at have den ønskede effekt. Kort sagt tror vi ikke på regnemodellen som er anvendt af et større internationalt konsulentfirma.
Værditab: Derimod ved vi, at de mennesker der bosætter sig i landsbyer og landsbyområder går efter nærhed, tæthed på naturen og tryghed for børnene i deres opvækst.. Fjerner man disse elementer er bosætningen på landet ikke attraktiv.
Desuden ved man pr. erfaring, at fjerner man skoler og indkøbsmuligheder fra landsbyer, falder huspriserne brat, så ikke bare kulturelt men også økonomisk lider landsbyerne store tab ved den slags dispostioner..
Centerdannelse pr. automatik?
Et andet aspekt der falder en i øjnene, er at næsten samtlige løsningsforslag går ud på at samle børn og især overbygning på større centre i byerne. Centre der i forvejen er betydeligt pressede af lokalemangel og overbooking. Hvorfor kan man ikke i stedet planlægge, så man udbygger decentralt og forstærker de mindre skoler rundt omkring, der jo netop både med deres overbygning og deres virke i lokalsamfundet er bærende elementer i et godt liv på landet. Flere af forslagene strejfer denne tanke, men vi håber der kommer flere til. Kataloget på de 20 forslag er ikke endelig lukket!
Diversitet: Nu om dage tales der så meget om den hastigt svindende biodiversitet. Vi betragter livet på landsbyerne som et uhyre bevidst valg fra de mennesker, der flytter ud fra storbyen til sådanne områder. Kort sagt, så er ønsket om mangfoldighed (diversitet) et stort ønske hos disse mennekser. Og hvor man førhen kunne affeje deres argumenter med, at de var blinde lokalpatrioter og landsbytosser, må man nu om dage hellere erkende, at de mennesker der flytter ud, både er ressourcestærke, veluddannede og frem for alt, uhyre engagerede i deres lokalområde.
Kort sagt er deres valg af livet på landet et ønske om livet på en blomstrende eng med masser af forskellige arter under høj himmel og en tryg base i hjemmet.
De udgør en tredjedel af Skanderborg kommunes befolkning!
Handleplan: Vi forsøger så hurtigt som muligt at komme i dialog med politikerne for at få dem til at kigge på andre værdier end disse bevidstløse revisor-beregninger, der tilsyneladende får lov til at vokse frit, og fører lange arme ind i kommunens egen planlægning…
Referent: Jeppe
FOLKESKOLERNE Åbent brev til Byrådet i Skanderborg Kommune.
Af Knud Erik Elmann Jensen
På vegne af Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune. Formand
Skanderborg Kommune har netop sendt en såkaldt bruttoliste ud til forældrene til elever på vores folkeskoler. Der er beskrevet 20 forslag, der kan spare kommunen for omkostninger på drift og anlæg. Forslagene er lavet af medarbejdere ved BDO, et stort internationalt konsulentfirma uden lokalt kendskab. De mener at kunne spare 25 mio. kr. årligt på driften samt spare 130 mio. kr. på anlæg. BDO’s centrale værdier er formuleret således: »Vi er de bedste til det vi gør« og »Vi har kundens tarv og behov i centrum«.
Bruttolisten har skabt megen opstandelse hos beboerne i vores lokalsamfund. Især på landet, som revisorerne fra BDO ikke har megen forståelse for. Blandt folk er der tydeligt en angst for, at der vil være byrådsmedlemmer, som svigter valgløfterne fra seneste byrådsvalg. Dengang kunne du ikke finde nogen kandidat uanset partifarve, som ville lukke skoler. Det er ikke pænt gjort umotiveret at tænke således om vores folkevalgte. Men man er nok selv ude om det, når man står som afsender af bruttolisten.
Beboerne i vore landsbyer har også centrale værdier. Måske kunne de formuleres: »Vi vil det bedste med det vi gør« og »Vi vil ikke umyndiggøres af teknokrater«. Vore drømme og forhåbninger er som biodiversiteten på en blomstrende sommereng. Mangfoldigheden er den fælles styrke for hele engen, på samme måde som den er for børn, unge, voksne og ældre. Selvstændige mennesker, som ved, hvem de er og hvad de vil skabe.
Hver tredje beboer i kommunen har valgt at bo på landet. Vi er ikke landsbytosser. Hvis sådanne i det hele taget eksisterer, er de flyttet væk. Vi er typisk veluddannede, vidende og kreative, som står i spidsen for de forandringer, som verden er ved at erkende, er nødvendige for vores civilisation. Der er også brug for børnene. De skal ikke rives ud af sammenhængen og køres rundt i skolebusser, fordi en teoretiker har leget med sin lommeregner. Om der er nogen, som skal være en del af samfundet, så er det da børnene.
Børn er ikke en udgift. De er samfundets nye muligheder. Prøv som lokalpolitikere at bruge den vinkel. Børn kan blive rigtig dygtige til at køre i skolebus. Men der er meget andet, det er bedre at de lærer. Hvordan gør vi os selv og ikke mindst næste generation til robuste og mangfoldige mennesker?
Bruttolisten og konsekvenserne af dens eventuelle gennemførsel er skolepolitik. Men samtidig har der indsneget sig et eklatant brud på den indtil nu førte landsbypolitik. Skal der være plads til den tredjedel af befolkningen, som ønsker at bo på landet? Har mennesker og deres samfund en værdi i sig selv, eller skal pengene være målet og borgerne midlet? Vi håber, det samlede byråd vil tage stilling til byrådets værdier. Er det BDO’s værdier eller er det landsbyernes værdier?
Vi har brug for udvikling, ikke afvikling
Skolevæsenet og børnepasning er en væsentlig del af kommunens aktiviteter. Det er derfor naturligt, at mange har fokus på udviklingen. Prognoserne for Skanderborg Kommune lige nu siger kraftigt voksende børnetal de kommende år. Det koster penge at gøre plads til børn hos dagplejemødre, vuggestuer, børnehaver og skoler.
Byrådets udvalg for børn og undervisning arbejder derfor med forslag til strukturændringer, som kan lette økonomien. Nogle er set før, andre er nye. Det bliver spændende at se, om ændringerne i det hele taget forbedrer kommunens økonomi. Strukturændringer har det jo med at koste ekstra de første år.
Institutionerne, forældrene og medarbejderne er også aktive. Der har i flere lokalsamfund være afholdt debatmøder med stort fremmøde. Der er mistanke om, at strukturændringerne ikke forbedrer børnenes miljø og indlæring. Tværtimod. Forslaget om flytning af overbygningklasser vil flytte tid fra de unges fritidsaktiviteter til ekstra skolebuskørsel. En kørsel, som ikke er gratis.
Idéen om at flytte ledelsen af mindre skoler sammen har været på bordet mange gange, uden at det har imponeret forældre eller fagfolk. Der er andre måder at forbedre økonomien, uden at flytte lederen væk fra viden om hverdagen på den skole, der skal ledes.
Forskellen på tankegangen hos forvaltning og praksis er gammel. Det kommunale system er delt op i forvaltningsområder og i politiske fagudvalg. Det er ikke ukendt, at aktiviteter på et område udløser omkostninger på et andet. Konsekvenserne kommer overraskende, fordi den afgrænsning, der er en styrke for én forvaltning, ikke alene giver en fokus på centrale emner, men også en blindhed for konsekvenser for en anden forvaltning.
Den grundlæggende misforståelse i forslagene bygger på idéen om, at strukturændringer giver besparelser. Der kan være andre gode grunde til at lave strukturen om. Og der er gode grunde til at spare på kommunens midler. Men der er ingen grund til blande de to ting sammen.
De foreslåede strukturændringer går ud over børnene i kommunens landdistrikter. Når tilvæksten i Skanderborg Kommune er så kraftig, skyldes det bl.a. at Århus Kommune har en boligpolitik, som ikke er attraktiv for børnefamilier. Unge familier søger derfor til os for at komme på landet eller i det mindste få et parcelhus, hvor børnene kan komme tættere på naturen. Det virker ulogisk at forringe de vilkår, man lige har skabt for et naturnært liv væk fra stenbro og højhuse. Vi må gå vores egne veje i stedet for at lave kopier af storbyernes strategier. Vi har brug for udvikling, ikke afvikling.
Problemerne, som skal løses skyldes en kraftig befolkningsvækst, som har været ønsket. Man må formode, at der ligger en plan fra det tidspunkt, hvor byudviklingen blev besluttet. Det må være det rigtige tidspunkt, at finde denne plan frem til nærmere studier. I stedet for at lade det gå ud over børnene fra landdistrikterne.
Onlineansøgning se her: Skanderborg.dk/toaariglandsbypulje
Se her: bidrag-fra-landsbysamvirket
Nyoprettet pulje på 5 mio. kr. 2019 – 2020
styrker Landsbyer og Landdistrikter.
